Hvordan opretter jeg en blog i WordPress

Blog er et af de store buzzwords i dagens netsamfund, og oven på at særdeles informativt og lettere provokerende indlæg fra Julia Lahme på Cafe Kok i Svendborg, så jeg ingen anden udvej end at formidle lidt viden om blogging via WordPress. Der findes afgjort andre måder at blogge på end lige at kaste sig over WordPress, men da min web-viden peger på WordPress, er det ret naturligt at jeg ikke kloger mig på andre blogsystemer. WordPress er det bedste system i min beskedne it-verden, så naturligvis skal du høre lidt om WordPress. Når du er parat til at kaste dig ind i WordPress-kampen, er der forskellige måder at gribe den an på.

WordPress på den nemme måde

Den allernemmeste metode er at få mig til at hjælpe dig i gang. Jeg har gode erfaringer med WordPress og jeg kan relativt hurtigt hjælpe dig i gang med at blogge via WordPress. Du overlader de fleste indledende byrder på mine skuldre, og efter at vi har snakket udseende og form på din blog, sætter jeg mig ned og sammensætter en blog med et udseende, som du er tilfreds med. Herefter sætter jeg dig ind i bloggens muligheder, og hurtigt er du selvkørende uden at skulle betale mig dyre ekstratimer. Er du først blevet dus med WordPress, glemmer du det aldrig. Du vil således først få brug for mig, hvis du på sigt får specielle ønsker til øget funktionalitet eller ændringer i designet.

Kursus i WordPress

Du kan også vælge at melde dig på et kursus i WordPress. Personligt har jeg gode erfaringer i at undervise i WordPress i Kursuscentret og det materiale, som kurserne i Kursuscentret er bygget op om, er i beskedenhed forfattet af mig. Via dette kursusmateriale lærer du at bygge en hjemmeside/blog op i WordPress, og mit postulat er, at du på blot 2 kursusdage får sat dig så meget ind i det grundlæggende WordPress, at du langt hen ad vejen kan klare dig på egen hånd. Fidusen ved at tage et kursus i WordPress er at du kan trække på ekspertise fra underviseren, og at du kan meningsudveksle bloggens elementer sammen med andre WordPress kursister.

WordPress på den hårde måde

Endelig kan du vælge at klare alt sammen selv. Du skal dermed selv ud og anskaffe dig domæne og webhotel, og her kan jeg klart anbefale dig at købe plads på et webhotel, som har en såkaldt 1-kliks installation af WordPress. Dette får du blandt andet hos DomainDirect og i123.dk, hvorimod jeg synes du skal holde dig fra One.com, idet deres 1kliks installation af WordPress er helt til grin på grund af irriterende indskrænkninger. Når WordPress er installeret på webhotellet, er du parat til at kaste dig over de muligheder, der ligger i WordPress. Du skal til at lære begreber som plugins, temaer, indlæg, kommentarer og sider, og trods det faktum, at jeg forsøger at få det til at se uoverskueligt ud, er det faktisk til at have med at gøre. Så svært er det heller ikke. Og der er masser af hjælp ude på nettet.

WordPress er det ultimativt bedste system til blogs, og jeg anbefaler det varmt. Jeg hjælper dig naturligvis gerne i gang med dit blog eventyr, så skriv til mig og lad os finde ud af noget sammen.

4 svar
  1. Anna Pia
    Anna Pia says:

    Hej Allan – jeg har jo kastet mig luft hovedkuls ind i svendborg økologiske fødevarefællesskab, og der kunne wp som ‘hjemmesideløsning’ selv om det er en blog – sagtens være løsningen, ikk? Til nyheder, opskrifter, vagtplaner… Måske m tiden netbestilling/betaling m nets? Ser at du også like’r søff, måske skulle vi stikke hovederne sammen engang i december, når infomøde er holdt.

    Svar
    • allan
      allan says:

      Hej Anna Pia
      Jo, det synes jeg vi skal. Og tillykke med formadsposten! Det bliver virkelig spændende at følge SØFFs fremtid. Lige pt har jeg temmelig travlt med diverse opgaver, så måske skal vi snuppe den til januar4?

      Svar
  2. Peter Blenner
    Peter Blenner says:

    Kæmpegodt Allan. Jeg har været i dialog med SE og uden held forsøgt at tilmelde mig. Rrghh… 🙂 Det ville være helt fantastisk godt om du kunne lave 2 dage på SE i boost regi. Meget gerne også 2 dage om Photoshop.

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Giv dit besyv med herunder.
Det ku' være så hyg'li'

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *