Fortryd opdatering af plugins i WordPress

Driver du en hjemmeside i WordPress? I så fald kender du måske udmærket til, at det er vigtigt at du holder systemet opdateret? Her tænker jeg altså ikke på de tekster, illustrationer og fotos, som du bruger på hjemmesiden. I al fald ikke i dette indlæg.

For jo, det er vigtigt at din hjemmeside opdateres med nyt, skiftende indhold. Dels for at tilgodese dine potentielle kunder, som ikke ønsker gamle nyheder. Dels for at overbevise Googles søgerobotter om, at du har en god, dynamisk hjemmeside, som robotten roligt kan anbefale via en placering på side 1 i søgeresultaterne.

Men for at vende tilbage til opdateringer i WordPress: det er ekstremt vigtigt at du opdaterer især 3 ting:

  1. WordPress systemet
  2. Plugins
  3. Temaer

Hold dine plugins opdaterede

WordPress systemet forbedres løbende og desuden lapper folkene bag systemet små smuthuller, som opdages en gang imellem. Sørg for at køre den nyeste version af WordPress.

Temaet er også vigtigt at holde ajour. Du vil typisk opleve stærke forbedringer, når folkene bag temaet forbedrer det, men det kan også sagtens betyde at sikkerhedshuller udbedres. Der følger eksempelvis købe-plugins med i mange temaer i dag, og uopdaterede plugins er lig med usikre plugins.

Derfor er det altid en god ide at holde dine plugins opdaterede. Det er relativt nemt at opdatere dine plugins. Et klik på Plugins ude i venstremenuen giver dig et overblik over dine plugins, og hvis der er en opdatering klar, er det blot at trykke på Update now.

Tag en backup inden opdatering

Og det går da oftest også udmærket, når du opdaterer plugins. Jeg råder altid til at tage en backup, inden du gør det, for det kan altså godt gå galt. Så tag en backup. Hvis du ikke har en backup løsning på din WordPress, kan jeg hjælpe dig. Jeg har købt en superpakke, der er særdeles velegnet og nem at gå til. Ring til mig og forhør om pris. Tlf. 2972 0955

Men for lige at vende tilbage til opdatering af plugins. Hold dine plugins opdaterede. Det sikrer din hjemmeside bedst muligt. Alt går som sagt oftest godt og smertefrit, men visse plugins kan pludselig forårsage uheldige situationer, så som at hjemmesiden går i udu. Hjemmesiden mister måske funktionalitet eller den går slet og ret i sort.

Hvis problemet er let tilgængeligt, kan du via et plugin forsøge at gå tilbage til den gamle version af det pågældende plugin. WP Rollback er et plugin, som på nem vis hjælper dig med at gå tilbage til en ældre version af det plugin, som måske skaber problemer.

Du slipper for teknisk bøvl

Når WP Rollback er installeret, får du i din plugin oversigt mulighed for at klikke på Rollback. Herved får du altså mulighed for at vende tilbage til en tidligere version af plugin’et. Det er også muligt at rulle tilbage til en tidligere version af det tema, som du anvender.

Det fine ved WO Rollback er altså at du slipper for en masse teknisk bøvl. Det hele klares via et klik med musen på Rollback. Nu er der intet på denne jord, der er bombesikkert, og WP Rollback kan ikke klandres for uduelighed, hvis det ikke virker. Folkene bag WP Rollback anbefaler da også at du altid har en backup parat hvis og såfremt …

Men altså:

  1. Installer WP Rollback op aktiver det
  2. Opdater de plugins, som trænger
  3. Bemærk herefter at du kan klikke på Rollback ud for dine plugins
  4. Klik på Rollback
  5. Vælg den version, du vil vende tilbage til
  6. Klik på den blå knap Rollback
  7. Du bliver spurgt: ”Er du sikker” (på engelsk)
  8. Klik den blå knap Rollback
  9. Kryds fingre for at det går godt …
  10. Og ellers har du naturligvis en backup, ikke sandt?

https://wordpress.org/plugins/wp-rollback/

0 svar

Skriv en kommentar

Har du lyst til at kommentere mit indlæg?
Så værs'go' da!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *