Hvad koster WordPress

Hvad koster WordPress? Det er et spørgsmål jeg ofte får, når jeg snakker hjemmeside med mine kunder. Økonomien i projektet er jo en vigtig faktor, og for mig er det vigtigt at kunden føler sig tryg i udviklingen af den kommende hjemmeside for virksomheden. Derfor er det også særdeles relevant, at man lige snakker budgettet grundigt igennem, inden web-projektet søsættes.

Og prisen for en WordPress hjemmeside afhænger naturligvis af den tid, som jeg skal bruge på projektet, men når det er sagt, er svaret på spørgsmålet:

WordPress er gratis.

– Men hvorfor koster en WordPress hjemmeside så penge, spørger nogen måske. Tja, i princippet kan man jo selv bygge hjemmesiden. Det er jo min tid, som gør at hjemmesiden ikke er gratis, hvis man skal bruge sådan en som mig til at konstruere hjemmesiden. Udgangspunktet er et gratis web-system, som virker fortrinligt. WordPress er såkaldt open source, hvor nørder fra det meste af verden hele tiden gør systemet bedre og mere sikkert.

Brugervenligt web-system

Der findes andre web-systemer, men jeg har altså valgt udelukkende at gå med WordPress i min virksomhed. Det gør jeg fordi der er tale om et virkelig godt og brugervenligt system, som langt de fleste kan håndtere i dagligdagen, når hjemmesiden skal opdateres med nye tekster eller fotos. Når du er logget ind, finder du hurtigt ud af hvordan du ændrer i hjemmesidens indhold. Og jeg giver i øvrigt en minikursus, når hjemmesiden er færdig. Dette kursus er helt gratis for dig.

Dér hvor der er udgifter forbundet med din næste hjemmeside, er altså den tid som jeg bruger på at designe og konstruere hjemmesiden. WordPress er et fantastisk univers med masser af gratis elementer. Dette inkluderer både ekstra ”apps” til hjemmesiden samt skabeloner, som danner grundlaget for hjemmesidens design.

Du opdaterer selv indholdet

Jeg gør dog altid det, at jeg bruger små 300 kroner på en skabelon, som er udviklet af et professionelt firma. Ved at købe skabelonen får man som regel lidt ekstra godbidder i posen, og oftest er disse skabeloner langt mere brugervenlige at arbejde med end de gratis skabeloner, som godt kan være en anelse kryptiske at arbejde med. Især for dig som kunde, der jo ikke er vant til at arbejde bag i sådanne websystemer. For mig er det vigtigt at du selv kan opdatere hjemmesidens indhold efterfølgende, og derfor bruger jeg nogle dollars på en brugervenlig skabelon.

Har du mere lyst til at overlade opdateringerne til mig, så du kan koncentrere dig om det du er god til, kan du med fordel overveje at købe mit klippekort.

Man kan altså sige at WordPress ikke koster noget. WordPress er helt gratis, men det er altså min tid som gør at jeg er nødt til at sende dig en faktura, når hjemmesiden afleveres. Inden jeg går i gang med hjemmesiden, er det klart at vi sammen aftaler projektets forløb, og hvis du har brug for en deadline, fikser vi også dette punkt på dagsordenen.

Ring til mig på tlf. 2972 0955 eller brug formularen her til højre. Så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

0 svar

Læg en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er meget velkommen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *