Ny hjemmeside i sommerferien

Maj måned nærmer sig sin afslutning, og det betyder at vi i teorien nærmer os sommeren 2018. Når dette er sagt, er der vist ingen tvivl om, at de fleste her på kanalen samtykkende vil sige, at maj bød på sommerlige tilstande. Hvilken fantastisk måned med mange gode dage i solen.

Det gode vejr har også betydet at mange åndeligt er gået på sommerferie. Personligt har jeg mærket en nedgang i henvendelser fra kunder, og jeg er ikke den eneste, kan jeg vist roligt hilse at sige. Detailhandlen rundt omkring – også i Svendborg – mærker en tydelig nedgang i omsætningen for maj, og jeg tillader mig at give det gode vejr skylden.

Inden I alle sammen nu for alvor går på sommerferie, skal jeg da lige slå et slag for at I får udnyttet tiden så optimalt som muligt. Det er nemlig almindeligt kendt, at når ferier nærmer sig, går vi også mentalt stille og roligt ned i gear. Efter den velfortjente ferie er vi fyldt op med energi, og så skal der ellers ske en masse.

Min erfaring er at mange små og mellemstore virksomheder ikke udnytter ferietiden noget bedre, når det handler om indsatsen på internettet. Det er nemlig således at Googles kræsne søgerobotter ikke går på ferie, og det kan din virksomhed lige så godt udnytte. Selv om mandskabet sidder med fødderne i vand og sand, kan din virksomheds hjemmeside godt arbejde positivt for dig. Lad mig give 2 eksempler.

Ny hjemmeside mens du holder ferie

Inden du går på ferie, synes jeg du skal tage fat i mig med henblik på en eventuelt ny hjemmeside til din virksomhed. Det er jo langt fra sikkert, at du havde set dette tidspunkt som det rigtige for en ny hjemmeside, men hvis du alligevel går og har leget med tanken om en tidssvarende hjemmeside i mobilvenligt design, er det en god ide at få gjort nogle indledende manøvrer.

Personligt holder jeg først ferie i starten af august, og det betyder at jeg snildt kan arbejde med dit kommende website på Fremtidsfabrikken i Svendborg, mens du holder ferie. Det kræver en vis form for planlægning, men lige så snart vi har fået afstukket forventningerne til den kommende hjemmeside, kan du gå til ferie med ro i sindet, mens jeg arbejder på at få skabt det rette website til din virksomhed.

Alt arbejde udføres ”i det skjulte”, og din nuværende hjemmeside fungerer naturligvis, mens jeg udvikler den nye hjemmeside på en hjemmesideadresse, som kun du og jeg kender til. Det vil altså ikke være således at din virksomhed står uden hjemmeside i den periode, hvor vi bygger en ny. Når den nye hjemmeside er gennemarbejdet og gjort køreklar, erstatter vi den gamle hjemmeside med den nye.

Hvis du ønsker at følge med på sidelinjen, får du naturligvis stillet den ”hemmelige hjemmesideadresse” til din rådighed, så du løbende kan kigge mig over skulderen under arbejdets udførelse. Men sørg nu for at slappe af i din ferie, ikke?

Søgemaskineoptimering tager tid

Et andet centralt område at optimere på, mens virksomheden er gået i feriedvale, er i forhold til Googles søgerobotter. For at forbedre dine placeringer i Googles søgemaskine er det vigtigt at robotterne fornemmer, at der er liv og dynamik på din hjemmeside. De færreste virksomheder opdaterer deres hjemmeside i sommervarmen, men derfor kan vi sagtens skabe lidt fornyelse på hjemmesiden alligevel.

Her er det især søgemaskineoptimering, som giver god mening. Mange tror fejlagtigt at når først hjemmesiden er optimeret, så bliver livet i Google lettere dagen efter. Eller sagt på en anden måde: mange forstår ikke at der kan gå op til flere uger, før en optimering af hjemmesiden får en gunstig effekt.

Men situationen er, at Googles robotter først lige skal opdage optimeringen, hvorefter indtrykket skal fordøjes hos robotterne. Mange virksomheders hjemmesider får desværre ikke besøg af søgerobotterne dagligt, så derfor skal man altid være en anelse tålmodig, når man får optimeret hjemmesiden. Og det er da netop også derfor, at din virksomheds hjemmeside med fordel kan få en grundig optimering i ferieperioden.

Det betyder nemlig at vi med lidt god vilje og knowhow kan oparbejde bedre placeringer for din virksomheds hjemmeside i Google over sommeren. Overlad optimeringen af hjemmesiden til mig, mens du spiser is med ungerne eller lufter ægtefællen på stranden.

Hvad koster en ny hjemmeside

Endelig skal jeg lige nævne et af de hyppigste spørgsmål jeg får, når jeg drøfter ny hjemmeside med virksomheder:

– Hvad koster en ny hjemmeside?

Svaret er langt fra entydigt, idet der er stor forskel på behov. Nogen skal bruge en ganske simpel hjemmeside med få informationer, mens andre har behov for en lidt mere avanceret løsning med billedgallerier, produktporteføljer og blog – måske krydret med en webshop.

Derfor er det uhyre vanskeligt at svare konkret på, hvor en ny hjemmeside ligger prismæssigt. Dog vil det være sådan, at jeg ret hurtigt vil komme med et estimat på prisen for den ny hjemmeside, når vi har haft et indledende møde og drøftet ønsker og muligheder. Læs gerne mit blogindlæg fra 2013: Hvad koster en hjemmeside?

Jeg tilbyder et uforpligtende første møde, hvor vi snakker muligheder igennem. Tag fat i mig på tlf. 2972 0955

Hvad koster søgemaskineoptimering?

Skulle du være interesseret i at høre mere om søgemaskineoptimering, har jeg forskellige løsningsforslag til dig. Søgemaskineoptimering handler nemlig blandt andet om de gode tekster på hjemmesiden, og jo mere du selv kan gøre klar til mig, jo billigere bliver det.

Derfor vil jeg meget gerne have en snak med dig, hvor vi får belyst hvem der gør hvad. Jeg kender til teknikken bag søgemaskineoptimering, men den vigtige viden om dine produkter og ydelser skal du hjælpe mig med. Hvordan vi rent praktisk gør dette, finder vi ud af ved første samtale.

Ring til mig på tlf. 2972 0955. Så finder vi frem til next step i din søgemaskineoptimering, så hjemmesiden vinder bonuspoint, mens du holder ferie.

Du er også velkommen til at besøge mig på Fremtidsfabrikken, Jessens Mole, i Svendborg.

0 svar

Læg en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er meget velkommen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *