Pas på SEO-plugin

Det er onsdag, knægten er lige transporteret til Nyborg, hvor han ser 4 ugers ferie i Italien i øjnene. Herefter pegede bilen mod Fremtidsfabrikken, hvor jeg netop er stemplet ind. En af de første mails i indbakken fortæller om en sikkerhedsbrist i et plugin til WordPress.

Der er tale om det meget populære SEO-plugin, som hedder All in One SEO Pack. Sikkerhedsfirmaet WordFence advarer om et sikkerhedshul i dette ekstremt populære plugin, som kan hjælpe din WordPress hjemmeside højere op i Googles søgeresulateter. Når jeg arbejder med SEO på WordPress websites, anvender jeg et andet plugin, hvilket du kan læse mere om længere nede.

Admin i fare!

Men tilbage til All in One SEP Pack. Hvis du har installeret dette plugin i din WordPress, er der al mulig grund til at få det opdateret – hellere nu end om et øjeblik. WordFence anslår at over en million hjemmesider anvender det utætte plugin, og at risikoen for at skumle hackere kan bryde ind på websites altså er overhængende stor.

Heldigvis er folkene bag All in SEO Pack opmærksomme på problematikken, og de har netop udsendt en ny version af dette fremragende SEO plugin. Dermed lukkes et hul, der gør at banditter kan oprette falske admin-konti, snuppe admin-rettigheder og den slags kedsomheder.

Sikkerhedshullet træder dog kun i kraft, hvis du som administrator har aktiveret sitemap modulet. Sitemap er en smart ting at aktivere, hvis du vil tiltrække søgerobotternes opmærksomhed, og her anslår WordFence at i hundredtusindvis af hjemmeside-ejere har aktiveret sitemap.

Og hvad gør du nu?

For det første bør du lige logge ind på din WordPress og tjekke om du har installeret All in SEO Pack. Det gør du ved at logge ind på hjemmesiden, klikke på Plugins ude i venstremenuen og tjekke listen med plugins.

HVIS All in SEO Pack er på listen, klikker du på Opdater nu. Herefter opdateres plugin’et automatisk, og du kan dermed gå ned og købe dig selv en god softice.

Hvilket SEO plugin bruger Bojsen?

Når jeg optimerer WordPress hjemmesider, så de listes endnu højere op i Google, anvender jeg det fremragende og gratis plugin, Yoast SEO. En hollænder står bag Yoast SEO, og det er virkelig godt arbejde, denne flyvende hollænder har udført. Ros til ham.

Har du brug for assistance?

Hvis du nu sidder og er i tvivl om hvad du skal foretage dig, så ring eller skriv til mig:

 

Tlf. 2972 0955

Mail: allan@bojsen.dk

 

Jeg kan hjælpe med at opdatere dit WordPress system, dine plugins og temaer, og hvis du er ked af at du ikke dukker op på de første sider i Googles søgeresultater, kan jeg hjælpe dig videre.

En firma hjemmeside, som ligger langt nede i søgeresultaterne, er ikke meget bevendt, hvis man ønsker nye kunder.

All in One SEO Pack

Læs mere hos WordFence

Gratis tips til SEO

0 svar

Læg en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er meget velkommen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *