#pausefacebook

Facebook er ude i et stormvejr, som kun kan glæde vindmølleejere og barnlige sjæle med hang til drageflyvning – og måske politikere som stiler efter mere medvind på cykelstierne. Amerikanske Facebook mærker nu den markante vrede hos politikere, brugere og andet godtfolk, som føler sig snydt. Det helt store datalæk er en realitet, og data fra Facebook er blevet misbrugt til usle formål som britiske afstemning og amerikansk præsidentvalg.

Verdenssamfundet er omsider vågnet op:

  • Hvad er det vi går og foretager os, når vi er på nettet, og er vores personlige oplysninger i fare for at blive misbrugt til forskellige formål?
  • Kan vi stole på, at Facebook og andre påstår, at de ikke sælger vores data?
  • Kan vi pludselig ende i kløerne på tredjepart på grund af data fra Facebook?

Tilliden til Facebook er smuldret på rekordtid, og brugerne skulle efter sigende stå i kø for at slette deres Facebook-profiler. En protestbølge hærger, og nogen opfordrer andre til at slette deres Facebookprofil. Det sker blandt andet med hashtagget #deletefacebook – en form for kampagne, der har fået adskillige Facebook-brugere til at slette deres konto.

Manipulation og sjusk

Andre bruger hashtagget i deres statusopdateringer på Facebook, men sletter ikke deres profil. Det er jo god og stor humor. Det svarer næsten til, at jeg kommer kørende i min Toyota, ruller vinduet ned og råber: – Toyota er noget møg!

Nå, men der er altså fortjent hetz mod Facebook. Personligt er jeg skuffet over at Facebook ligefrem har været medvirkende til at tredjepart har kunnet udnytte en masse data og derigennem har kunnet været medvirkende til at manipulere vigtige afstemninger. Manipulation er noget værre noget – især hvis det går ud over demokratiet.

Har du så slettet din Facebook profil, Allan? Det er jeg blevet spurgt om nogle gange de seneste uger, og svaret er:

– Nej, jeg har ikke slettet min Facebook-profil.

I stedet har jeg valgt at lægge Facebook en smule på is, og jeg ville ønske at andre ville følge mit eksempel. Det sker via den Bojenske hashtag-raid: #pausefacebook. Det er en god radikal løsning, som Eva Kristina tørt konstaterede her på Fremtidsfabrikken. Det er sådan en ”tja bum-måde” at fortælle omverdenen at far ikke er vred, men skuffet.

Altså, jeg forlader ikke Facebook, men nu viser jeg min skuffelse ved at holde pause fra dette enorme sociale medie. En pause der har stået på i et par uger efterhånden, vil jeg tro, og en pause som fortsætter X antal dage endnu. Der er dog ingen tvivl om, at jeg vender tilbage til Fætter Facebook.

Det gør jeg, fordi jeg ser spændende markedsføringsmuligheder på Facebook. Annoncering på Facebook er en god måde – for mig – at sælge mine WordPress kurser på. Jeg har også forsøgt at sælge WordPress hjemmesider med skiftende held.

Virtuel fallit og ussel mammon

Når alt dette er sagt, er jeg udmærket klar over, at jeg måske sælger min virtuelle sjæl for ussel mammon. Med en ene hånd afviser jeg Facebook, fordi de ikke passer ordentligt på mine personlige oplysninger hos dem. Med den anden hånd fodrer jeg Facebooks pengetank med mine annoncekroner.

Dobbeltmoral? Tja, det kan man ved med god grund og rette godt anklage mig for at have. Jeg er klar over at jeg måske også burde efterleve #deletefacebook kampagnen, men indtil videre har jeg altså valgt en frivillig pause fra Facebook. Som gammel fodboldspiller svarer det næsten til et gult kort til Zuckerberg & co.

Ps. Livet går fint videre uden brug af Facebook. Det kan jeg bekræfte, og jeg har taget mig selv i at gå lidt tidligere i seng. Jeg slipper nemlig for unødig scrollen igennem mit Facebook feed sent på aftenerne – et feed som i 9 ud af 10 tilfælde var fyldt med relativt ligegyldige informationer …

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.