Sælg varer via din hjemmeside med webshop

Krisen har lagt det meste af verdenen ned. Jeg nægter at skrive hvilken krise, men vi ved alle, hvad det handler om. Det, som vi troede ikke kunne ske på vore breddegrader, er altså en realitet lige her og nu. Det betyder meget for vores liv – både privatlivet og arbejds-/studielivet.

Nogen er klart hårdere ramt end andre. Derfor skal dette indlæg målrettes de virksomheder i Svendborg (og resten af landet for den sags skyld), som har mulighed for at sælge deres varer og ydelser via en webshop. Det er langt fra sikkert, at det er en mulighed, du har overvejet, men måske er denne krise det rette tidspunkt at sætte ind på en ny salgskanal. At sælge varer og ydelser via hjemmesidens webshop kan være en ny indtægtskilde for din virksomhed.

Kan en terapeut sælge noget i en webshop?

Men hvad kan man egentlig sælge via en webshop? Er det ikke kun varer og produkter, der skal pakkes ned i en kasse og sendes med GLS eller DAO?

Nej, sådan behøver det slet ikke at være. Du kan sagtens sælge produkter, som kunderne køber via din hjemmeside, og som de selv kan ”pakke ind og ud”.

Dette kan for eksempel være online forløb. Hvis du er terapeut, konsulent eller coach kan det være at du skal til at oprette videoklip, som efterfølgende kan købes adgang til via hjemmesidens webshop.

Måske er du frisør, men må holde butikken lukket i denne tid. Måske har du hårprodukter eller gavekort, som du kan sælge via webshoppen.

Hvis du driver en lille cafe eller takeaway restaurant, er det måske måltider og drikkelse, der skal sælges via webshoppen.

Hvad koster en webshop?

Det er sådan set kun din egen fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan sælge via en hjemmeside, og det kan være startskuddet for en ny indtægtskilde i din virksomhed.

Inden du nu kaster dig aktivt ind i webshop-livet, er det naturligvis vigtigt at kigge på den investering, som du står overfor. Det er ikke gratis at åbne en webshop, og der ligger altså noget arbejde i at oprette og vedligeholde en shop på hjemmesiden. Derfor bør du tænke på hvor mange penge og hvor meget tid du vil kaste i projektet.

Jeg arbejder udelukkende i WordPress, hvor man snildt kan koble et shopmodul på hjemmesiden. Derfor tilbyder jeg dig en spritny hjemmeside samt tilhørende shop til en fornuftig pris. Mange vil sikkert gerne vide, hvad sådan en webshop koster. Til dette gode spørgsmål kan jeg kun svare, at det kommer an på, hvor meget tid jeg skal lægge i arbejdet.

Ny hjemmeside med webshop

Hvis du går med tanker om en ny hjemmeside med webshop, er du velkommen til at ringe til mig – eller skrive. Ud fra dine tanker om design, omfang og funktionalitet lægger vi en sikker plan for projektet, og du får et helt uforpligtende tilbud.

På falderebet kan jeg kun anerkende folk i Svendborg. Jeg mærker en god opbakning til det lokale erhvervsliv, og her i huset forsøger vi også at støtte dér, hvor det gør en forskel. Faktisk har vi kun bestilt én vare på nettet i denne periode. Det var et termometer, for det viste sig at byens butikker var fuldstændigt tømt for termometre.

Ring: 2972 0955

Skriv: allan@bojsen.dk

0 svar

Læg en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er meget velkommen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *