WordPress kursus i Odense

Igennem et stykke tid har jeg haft stor lyst til at afholde et W ordPress kursus i Odense. Jeg har tidligere afholdt en del WordPress kurser på både Svendborg Erhvervsskole og på Fremtidsfabrikken, hvor jeg til dagligt holder til med kontor på første sal. Her driver jeg en it virksomhed, som hjælper små og mellemstore virksomheder med deres tilstedeværelse på nettet.

Læs mere om kurset i Odense

De hjemmesider, som jeg konstruerer, tager altid afsæt i det gratis web-system WordPress, som er verdens mest populære system til hjemmesider. Ingen andre systemer kan følge med WordPress, og senest jeg så en tal for WordPress hjemmesider på verdensplan, pegede pilen på over 80 millioner hjemmesider. Årsagerne til denne popularitet er mange. Lad os se på nogle af dem.

Gratis og brugervenligt

WordPress er gratis at anvende. Du kan uden videre installere WordPress på et webhotel og herefter begynde at konstruere din egen hjemmeside. WordPress er såkaldt open source, hvilket groft oversat betyder at nørder fra hele verden løbende udvikler, forbedrer og sikrer dette geniale web-system. Netop antallet af brugere worldwide betyder samtidig at systemet hele tiden gøres mere brugervenligt – både for webmasteren og for de mennesker, der kigger på hjemmesiden. Ps. Du kan koble en blog til WordPress på 1 minut!

Fleksibelt og smidigt

Desuden er WordPress et særdeles fleksibelt system til hjemmesider. Fleksibiliteten dukker op, når du ønsker at hjemmesiden skal se ud på en bestemt måde, eller hvis hjemmesiden skal indeholde forskellige funktionaliteter. Hvis du for eksempel en dag ønsker at sælge varer via din hjemmeside, kan du koble et shop-modul på hjemmesiden på under 15 minutter. Så er du køreklar. Der er tale om et smidigt system, som magter de fleste ønsker til hjemmesiders funktionalitet.

Utallige muligheder

På design-siden er der ikke meget at komme efter: WordPress er kongen over dem alle! Jeg har arbejdet med hjemmesider i mange år, og jeg har efterhånden holdt en del kurser i at fremstille hjemmesider. På mit kursus i WordPress i Odense vil jeg naturligvis demonstrere hvor nemt det er at finde egnede designs til hjemmesiden. Der findes i tusindvis af forskellige skabeloner til design, og langt størsteparten af nyere designs er naturligvis responsive, altså pæne og funktionelle på smartphones og tablets.

Odin Havnepark, Odense

Når jeg ruller min lille kursisvirksomhed ud i Odense, sker det i Odin Havnepark, som ligger ved havnen i Odense. Jeg sætter altid komfort og god stemning i højsædet på mine kurser, hvor tryghed og tillid i en afslappet og glad stemning er i centrum. I Odin Havnepark byder jeg mine kursister velkommen i moderne og behagelige kursuslokaler. Dagen byder på en masse WordPress blandet med lækker morgenkaffe, vand og frugt gennem hele dagen, afbrudt af lækker frokostbuffet og kaffe til eftermiddagskaffen.

Når mit kursus i WordPress i Odense er slut klokken 16, er du i stand til at gå videre med WordPress og konstruere din egen hjemmeside. Bemærk at der er begrænsede pladser på kurset, så meld dig til, inden det er for sent …

0 svar

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar!
Det ville være så hyggeligt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *